Livshistorier

Alle mennesker har en historie, og selvom det ikke er alle menneskers historie, der egner sig til en udgivelse på Gyldendal, så kan familien og især børn og børnebørn have stor glæde af at få overleveret historien fra et ældre familiemedlem. Jeg hjælper dig med at sætte din historie på ord. Du har helt sikkert sjove og erindringsværdige anekdoter at fortælle. Eller måske har du noget på hjerte, som du gerne vil give videre til næste generation. Jeg tager udgangspunkt i din historie og dine ønsker for, hvordan din historie skal fortælles.

Virksomhedsportræt

De fleste virksomheder er grundlagt på en idé. En idé, der ofte er udsprunget fra en visionær og kreativ grundlægger. Måske var det lysten, der drev værket, måske var det nød og behovet for at skabe sig et livsgrundlag. Måske var det et tilfælde, der gjorde, at netop den idé blev til virksomhed. Lige meget hvad, så har I helt sikkert en interessant historie at fortælle. Måske en historie, der siger noget om, hvordan en idé, udviklet lokalt, er blevet til en virksomhed, der opererer globalt. Måske en historie, der fortæller om iværksætterånd, fremsyn og mod. Måske en historie, der indeholder anekdoter, tidsbilleder, eller noget andet unikt, der er værd at fortælle videre.